Om phisk.dk

Foto

Mit navn er Peder Høy Kristensen. Jeg har i mange år fotograferet fugle, insekter og natur i øvrigt. Siden er det også blevet til lidt fotos fra kirker, kirkelig kunst og meget andet ...

Fugle og insekter er ikke ordnet alfabetisk, men som det er gængs i diverse opslagsværker.

Anvendelse af mine fotos

Mine fotos må frit anvendes til private formål. Hvis de ønskes anvendt til kommercielle formål, bedes man henvende sig til mig på phisk@phisk.dk. 

PS: de fleste af mine fotos kan leveres i højere opløsning, end de er vist her på hjemmesiden.

phisk.dk

Jeg er teolog og har været præst i mange år. Miljøskadet af teologien og kirken kom jeg til at kalde min hjemmeside phisk.dk - en lidt nørdet måde at stave til fisk.

Fisken er et gammelt kristent symbol. På græsk staves det IKTUS, og hvert af bogstaverne svarer til det første bogstav i de græske ord for Jesus Kristus Guds Søn Frelseren. 

phnet.dk

Jeg driver også et lille firma, som dels sætter hjemmesider op og vedligeholder dem – og dels layouter blade og foldere til foreninger, kirker m.m. Se mere på: phnet.dk.